Employer branding
De medarbejdere, I mangler, er ikke på jobjagt. De skal kende jer i forvejen.
Et jobopslag er det sidste skridt i en rekruttering. De dygtigste kandidater vælger arbejdsplads ud fra det indtryk, de har dannet sig længe inden.
Vi viser jeres arbejdsplads, som den er, med jeres egne folk som afsendere, fordi det er det, kandidater tror på.

En arbejdsplads, folk vælger

De dygtigste kandidater har allerede et job
Industrien mangler hænder, og de faglærte og ingeniører, I gerne vil have fat i, er sjældent aktivt jobsøgende. De skal kende jer, før de overhovedet overvejer at skifte. Et jobopslag om "en spændende hverdag i et dynamisk miljø" hjælper ikke på det.
Employer branding er arbejdet med at gøre jer til et sted, folk kender, forstår og har lyst til at arbejde. Principperne er de samme som over for kunderne: Hvis I først bliver synlige den dag, I har en ledig stilling, er det for sent.

Vis arbejdspladsen, som den er
Kandidater er gode til at gennemskue glansbilleder. Stockfotos af smilende mennesker omkring et mødebord og floskler om fleksibilitet og godt kollegaskab kan alle skrive. Det, der virker, er det konkrete. Hvordan ser en arbejdsdag ud? Hvem bliver man kollega med? Hvad laver man faktisk?
Derfor arbejder vi med jeres egne medarbejdere foran kameraet og bag tasterne. Mennesker, der fortæller om deres arbejde med deres egne ord, er mere troværdige end nogen kampagne, vi kunne skrive.

Et løfte, I kan holde
Employer branding starter med jeres employer value proposition: Hvad får man ud af at arbejde hos jer, som man ikke får andre steder? Svaret skal være sandt. Ellers opdager nye medarbejdere det i løbet af de første uger, og så har I byttet et rekrutteringsproblem ud med et fastholdelsesproblem.
Vi finder svaret gennem interviews og workshops med medarbejdere på tværs af organisationen, også uden for HR og ledelsen. Det er ofte dér, de mest brugbare fortællinger dukker op.

Fra fortælling til ansøgninger
Når fortællingen er på plads, sætter vi den i spil, hvor kandidaterne er: karrieresiden på jeres website, LinkedIn, video, målrettede annoncer og det materiale, I tager med på uddannelsesmesser og karrieredage.
Vi kobler indsatsen til jeres rekrutteringsbehov, så den bygger kendskab over tid og kan skrues op, når konkrete stillinger skal besættes. Og vi følger op på det, der kan måles: kvaliteten af ansøgningerne, tiden til ansættelse, og hvor kandidaterne kommer fra.
Relevante cases

Kultur, fortalt af dem, der bærer den
Employer branding bygget på medarbejdernes egne historier, på tværs af fagligheder.
Mekoprint

Mere køkkenpersonale til Forsvaret
Rekrutteringskampagne henvendt køkkenpersonale, som ønsker struktur og tid til familien.
Forsvarets Kantiner





.webp)
Værktøjskassen
Har I en specifik opgave? Find løsningen her.
Strategi & Brand
Produktion & Content
Få en unfair fordel
med Signals
Tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Signals’ og modtag brancheindsigter og anbefalinger direkte i indbakken.
Vi følger udviklingen i industrierne, inspirerer dig med gode eksempler, og serverer et koncentrat til dig i et ugentligt nyhedsbrev.







